PostNord Danmark Rundt-motionsudgaven 2017
20. december 2016
0

Prøv kræfter med et UCI-etapeløb. Oplev Danmark på en helt unik måde. Kør alle etaperne ligesom de professionelle. 

Med PostNord Danmark Rundt Motion har du mulighed for at køre nøjagtigt dne samme rute som de professionelle. Motionsfeltet køre alle etaperne nøjagtig som de er. Vi starter lidt tidligere på dagen og er i mål en halv time før feltet, så der er mulighed for at se målgangen.

PostNord Danmark Rundt Motion cykles i tre grupper, med forskellig hastighed, 25 + 27,5 + 30km/t i gennemsnit. Der startes hver dag med ca. 15-20 min. mellem grupperne. Ca. 5 km før mål samles de tre grupper og cykler samlet i mål. Vi kører en motionstur, ikke et cykelløb. Der vil være nogle frivillige spurter hver dag, resten af tiden kører vi samlet i de grupper vi er i.

Der er en kaptajn og en følgebil til hver gruppe, der sikre at alle kommer godt i mål.

Med i pakken er:
Super forplejning.
Indkvartering i dobbeltværelser, vi bor for det meste på nogle af landets efterskoler.
På 4 etape køre de professionelle enkeltstart, her køre vi et arrangement tilpasset motionsfeltet. Hvad vi gør er en hemmelighed. Efter vores eget løb bliver der mulighed for at komme til at se enkeltstarten.

Nyhed: Hver dag er der i år indlagt enkelte korte spurter, hvor der bliver mulighed for at give den lidt gas, her køres om dagens spurt præmie, en i hver gruppe.

Max. 80 deltagere.
Deltagerprisen er kr. 4.995,- hvis du er medlem af en klub under Danmarks Cykle Union, og ellers kr. 5.195,-
Prisen inkluderer fuld forplejning og overnatning fra mandag til lørdag, samt deltagelse i motionsløbet Kongeetapen.

Spørgsmål rettes til 
Niels Gotthardsen                          og            Jesper Hvalsøe
mobil 27 78 40 04                                          mobil 20 80 10 05
njg@ommen-moller.dk                                 jesper@star-up.dk